Systematisk kortlægning af udvalgte forskningsområder inden for rygmarvsskadeområdet
Baggrund
Specialiseret rehabilitering for mennesker med rygmarvsskader er en mangefacetteret og kompleks proces, som bør informeres af eksisterende evidens. Dog er det svært for klinisk personale at holde sig opdaterede inden for deres områder.
Systematiske litteraturstudier er værdifulde ressourcer til at imødekomme dette behov, der hjælper med at kortlægge tilgængelig viden og kondensere denne til brugbar information, der nemt kan informere klinisk praksis. Dette er hvad, vi søger at gøre i det aktuelle projekt.
Formål
Formålet med dette projekt er at give et omfattende overblik over 8 udvalgte forskningsområder, der anses for vigtige i specialiseret rehabilitering for mennesker med rygmarvsskader. Et eksempel på et område, der arbejdes med, er non-farmakologisk og non-kirurgisk intervention målrettet forbedring af søvn.
Metode
Alle litteraturstudier følger best-practice guidelines (heriblandt PRISMA) og vil systematisk identificere, udvælge og analysere relevante studier.
Projektperiode
Projektet startede i januar 2023 og er planlagt til at vare 2 år.
Projektansvarlige og/eller samarbejdspartnere
Specialhospitalet er ansvarlig for projektet.
Fondsstøtte
Dette projekt er finansieret af Rådet for Offerfonden.