Gå til hovedindhold

Udviklingen af smertefølsomhed og posttraumatiske stresssymptomer efter piskesmæld

I dette forskningsprojekt præsenteres to studier, der undersøger, hvordan smerter og nociceptive samt fysiske dysfunktioner udvikler sig hos personer med piskesmæld.

Baggrund

Piskesmæld kan føre til både fysiske og psykologiske komplikationer, herunder blandt andet posttraumatiske stresssymptomer (PTSS) og smertesensibilisering. Her præsenteres to studier, der har haft til formål at undersøge udviklingen af smerter samt fysiske og nociceptive dysfunktioner hos mennesker med piskesmæld. Undersøgelserne strakte sig fra kort efter ulykkestidspunktet og et år frem.

Formål

Studiernes formål var todelt, men tæt relaterede: Det første studie havde til formål at undersøge sammenhængen mellem PTSS tidligt efter ulykken og udviklingen af nakkemobilitet, smertefølsomhed, smerteudbredelse og smerteintensitet. Det andet studie fokuserede på udviklingen af motorisk og nociceptive dysfunktioner samt arbejdsrelateret funktionsnedsættelse.

Metode

Personerne blev fulgt som en del i et større studie, hvor de blev målt ved 1 uge samt ved 1, 3, 6 og 12 måneder efter skaden. Det første studie inddelte 740 personer i tre grupper baseret på niveauet af PTSS, hvorefter deres smertefølsomhed, nakkemobilitet og smerteudbredelse blev vurderet med forskellige sensoriske tests. 

Det andet studie fulgte 141 personer samt 40 kontrolpatienter med ankelskader og målte udviklingen af smerter, smertetærskel, nakkemobilitet og muskelstyrke samt arbejdsrelateret funktionsnedsættelse.

Resultater

Det første studie viste, at personer med et højere niveau af PTSS tidligt efter ulykken havde højere smertefølsomhed, lavere nakkemobilitet og mere spredte smerter sammenlignet med personer med et lavere niveau af PTSS. Tidlig screening for PTSS kan derfor muligvis hjælpe med at identificere personer, der er i højere risiko for længerevarende smerteproblemer.

Det andet studie viste, at personer med piskesmæld oplevede øget smertefølsomhed sammenlignet med kontrolgruppen med ankelskader i de første seks måneder. Efter et år oplevede en undergruppe på 11 personer manglende bedring sammenlignet med 0 i ankelgruppen. Den gruppe havde en række indikationer på cervikal motordysfunktion og nociceptiv sensitivering. 

Konklusion

Studierne peger på, at tidlig PTSS er en mulig indikator for længerevarende smerteproblematikker efter piskesmæld, hvorfor screening for PTSS kort efter skaden kan være vigtig for at identificere personer med risiko for langvarige problematikker. Derudover peger resultaterne på, at specifikke motoriske og sensoriske ændringer kan have betydning for udviklingen af kroniske symptomer hos især en undergruppe af personer.  

Fondsstøtte

Dette materiale er støttet økonomisk af Offerfonden. Materialets udførsel, indhold og resultater er alene forfatternes ansvar. De vurderinger og synspunkter, der fremgår af materialet, er forfatterens egne og deles ikke nødvendigvis af Rådet for Offerfonden.