Formand for Danske Fysioterapeuter på besøg på specialhospitalet
Jeanette Præstegaard, der er formand for fagforeningen Danske Fysioterapeuter, besøgte torsdag specialhospitalet i Rødovre.
Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter havde torsdag d. 25. november besøg af Jeanette Præstegaard, der er formand for fagforeningen Danske Fysioterapeuter.
Specialhospitalet er en af landets større arbejdspladser for fysioterapeuter, og der blev således mulighed for en snak med medarbejderne om det at arbejde tværfagligt og med fokus på den højt specialiserede behandling og genoptræning.
Jeanette Præstegaard fik blandt andet mulighed for at tale med en fysioterapeut og en patient, der var i gang med vægtaflastet gangtræning i Bioness Vector.
Specialhospitalet drives af PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen. Efterfølgende blev der blandt andet talt om arbejdsmiljø og udvikling samt vederlagsfri fysioterapi. Mange patienter er afhængig af vederlagsfri fysioterapi, og det er en ordning, der er under økonomisk pres.